På den stiftende generalforsamling i maj 2005 blev linedance foreningen "Forever Dancing" etableret.
Den første sæson begyndte i september 2005, og det blev fra starten en stor succes - ja, faktisk stod vi med så mange begyndere, at vi måtte lave 2 hold.
Forever Dancing startede ud med knap 80 medlemmer fordelt på 4 hold.
Vi har 2 instruktører, Vibeke Mark Pedersen og Jane Christensen. Vibeke har undervist siden 2016 og Jane har undervist siden september 2001. Vi er meget alsidige, hvad musik angår.
For os er det vigtigste, at dans og musik passer godt sammen, så der er alt lige fra vals til funk på programmet. Vi har heller ingen krav til påklædning eller fodtøj, folk danser i det, de føler sig tilpas. Vi lægger stor vægt på det sociale og holder en lille pause mellem hvert hold, så der lige er tid til en kop kaffe og en snak for dem, der har lyst til det.